Så er Sendemandsmødet 2025 vel overstået
Også i år var Sønderborg Marineforening overordentligt godt repræsenteret, med ikke mindre en 7 medlemmer og en ledsager - flot!
Deltagerne kunne konstatere, at der stadigvæk er liv i foreningen, og snakken gik lystigt under hele mødet. Vi behandlede de områder som enhver generalforsamling kræver, herunder beretning, regnskab, budget osv., og her er alt i god gænge.
Der er lige nu særlig fokus på foreningens fremtid, og hvordan man skal tackle de mange udfordringer som de fleste foreninger står overfor, i en verden der ikke levner ligeså meget tid til eftertanke "og venden af skråen" som tidligere tider. Vi diskuterede bl.a. kravende til hurtig dialog og kommunikation som er stærkt stigende, og som kræver konstant opmærksomhed, og dette særligt i en landsdækkende organisation hvor der er langt ud i "de spidse ende" og langt mellem lokalforeningerne.
Distriktsformanden i vort distrikt, Henning Madsen, blev på mødet valgt til ny Landskasserer, og ønskede derfor ikke at fortsætte som distriktsformand. Dette sætter så en bevægelse igang, idet vores egen formand, Poul-Arne Callesen, var suppleant for distriktsformanden, og dermed er han ny distriktsformand, indtil der kan gennemføres nyvalg i 2028. Denne funktion giver iøvrigt medlemskab af Landsbestyrelsen, og som giver øget indflydelse ift. de idéer og tanker som vi har i både Sønderborg, og resten af distriktet.
Tak til Frederikshavn Marineforening for et velgennemført Sendemandsmøde 2025.
Traditionen tro så musicerede Søværnets Tamburkorps på en tur rundt i Frederikshavns indre by samt ved et stop på Fisketorvet, hvor byens borgere også kunne fornøje sig med god musik.
Sendemandsmødet blev åbnet med a capella sang fra Tamburkorpset, og jo - de synger også fortræffeligt.
Landsformanden indledte mødet flankeret af 12 fejende flotte og smukke orlogsflag (+ 4 på den anden side talerstolen).
Vores egen formand følte sig også kaldet til, at give sit besyv med.
Der lyttes koncentreret til de indledende taler fra hhv. Landsformanden, Garnisionskommandanten på Flådestation Frederikshavn og Byens borgmester.
Om aftenen hyggede vi os, med vin, god mad, og i gode kammeraters samvær - både dem fra Sønderborg og alle dem fra de andre lokalforeninger. Endnu et godt Sendemandsmøde i Danmarks Marineforening.
Foto: Frederikshavn Marineforeningen.
*************************************************************************